Adgangskontrol

Safeguard tilbyder løsninger med adgangskontrol fra stand-alone løsninger til en enkelt dør til løsninger, hvor flere hundrede lokationer og tusindvis af ansatte, kan styres fra en central platform – ofte på enkel vis, hvor det for eksempel er kundens eget HR-system eller medlemssystem, der helt automatisk opdaterer brugernes rettigheder i systemet. For eksempel vil markering af en ansat som fratrådt i HR-systemet, kunne medføre at vedkommendes rettigheder automatisk fjernes fra adgangskontrolsystemet.

De mest almindelige systemer giver adgang via kode, magnetkort eller en chip-løsning, for eksempel et Mifare kort. Disse systemer er enkle og lette for brugerne at bruge, men de er samtidig også ekstremt udsatte for misbrug. Misbrug sker for eksempel i form af udlån af kort eller kode, hvorved uberettigede kan få adgang til områder, hvor de ikke har noget at gøre. Det kan være lagerlokaler med dyre varer, serverrum eller andre steder, hvor der opbevares store værdier. Et andet område, der ofte er udsat for snyd, er i fitnesscentre, specielt centre, der har lav eller ingen bemanding – for eksempel døgnåbne. Forestil dig, hvis bare 10 % af medlemmerne i et fitnesscenter udlåner sit medlemskort til familie eller venner. Det kan betyde mange mistede indtægter og samtidig en højere belastning af anlæggene, end der kommer ind i abonnementer, der skal være med til at betale for vedligeholdelsen.

Heldigvis er der flere forskellige løsninger på dette problem. Løsninger, der alle er baseret på biometri, der kort sagt er anvendelse af kroppens unikke kendetegn som fingeraftryk, ansigtsgenkendelse, irisgenkendelse eller endda scanning af håndens venestruktur.

I Safeguard har vi mere end 20 års erfaring med forskellige former på adgangskontrol baseret på biometri og kan rådgive om valg af den bedste løsning til et givet behov.

Hør for eksempel nærmere om en løsning, hvor adgangen gives på basis af en måling af iltet blod gennem håndens vener. Det lyder avanceret og det er det teknisk set også, men for den daglige bruger, er systemet lige så let at bruge som et magnetkort, langt mere sikkert end fingeraftryk og i øjeblikket blandt de mest sikre løsninger inden for adgangskontrol baseret på biometri. Hent datablad på en af vore biometriske enheder, en håndvenescanner

Adgangskontrol

Tågesikring

Videoovervågning

VORES NYHEDSBREV

TILMELD DIG HER

Scroll til toppen