Biometri
I Safeguard har vi en stor ekspertviden om biometri baseret på mere end 20 års erfaringer med emnet. Vi kan rådgive om, hvilke løsninger der er bedst til forskellige forhold, så sikkerhed, brugervenlighed, administration og økonomi får de rette afvejninger i forhold til hinanden. Vores erfaringer er baseret på blandt andet et stort projekt med over 300 lokationer og 10.000 brugere i et centralt styret setup, der sikrer lave driftsomkostninger og en høj sikkerhed, især fordi løsningen også kan køre selvom netværksforbindelser mellem lokale afdelinger og hovedkontor skulle være nede.
Vi rådgiver gerne om valg af den rette løsning, så krav til brugervenlighed, sikkerhed og pris kan gå op i en højre enhed.
Lidt om teknikken bag brug af biometri
Ved alle biometriske løsninger (ansigt, fingeraftryk, iris m.v.) indlæses et stort antal punkter fra den pågældende persons profil.
Når systemet skal genkende en person, vurderes en aktuel profil med den profil, der ligger i databasen. Systemet kan justeres til at måle på x-antal punkter, der skal matche. Jo flere punkter – jo mere præcis genkendelse. Jo flere punkter, der skal matche, jo større er risikoen for ikke at blive genkendt med det samme.
Et eksempel: hvis der er indlæst 100 punkter på en persons profil og systemet er sat op til blot at acceptere ét punkt som match, øges risikoen for at blive genkendt som en anden (vi kalder det FAR – False Acceptance Rate) og hvis systemet er sat op til at alle punkter skal matche, øges risikoen for at blive afvist (det kalder vi FRR – False Rejection Rate). I alle systemer baseret på biometri, skal den rette balance med brugervenlighed og sikkerhed findes ved justering af forskellige systemparametre.
Lidt om de forskellige teknologier
Fingeraftrykslæsere er kendt af de fleste, men findes i mange varianter – optiske-, kapacitive- eller RF-sensorer, hvor valg af løsning blandt andet træffes ud fra det påtænkte anvendelsesområde.
Ansigtsgenkendelse har også været brugt i en del år og i takt med bedre kameraer og hurtigere processorer kombineret med intelligent billedanalyse, er teknikken blevet praktisk anvendelig. Der anvendes forskellige metoder til ansigtsgenkendelse og der er stor forskel på hvor sikre disse er. Mindst sikkert er brug af ét kamera, der sammenligner et live 2-D billede med en database, eventuelt kombineret med intelligent billedanalyse og mest sikkert er ansigtsgenkendelse, hvor der anvendes infrarøde 3-D kameraer, hvilket giver en meget høj sikkerhed.
Irisscanning er en meget sikker teknologi, der er baseret på at sammenligning af mønsteret i øjets iris. Teknologien er desværre endnu ikke særlig brugervenlig, hvilket primært skyldes, at brugeren skal ret tæt på scanneren for at sikre et brugbart scanningsresultat. Lidt i stil med irisscanning er Retina-scanning, der scanner øjets nethinde.
Venescanning findes i forskellige varianter, for eksempel scanning af venestrukturen i hånden. Scanningen foregår ved at hånden holdes over en sensor, der med infrarødt lys scanner venerne i hånden ved at måle niveauet af iltning i blodet. Dette giver et utrolig præcist billede af venestrukturen, der er helt unik – selv to enæggede tvillinger har ikke samme venestruktur. Dette anser vi for at være den mest sikre metode til brug ved biometrisk adgangskontrol lige nu. Metoden er samtidig meget brugervenlig og hygiejnisk, da det ikke er nødvendigt med en fysisk berøring af scanneren.
Sammenligning af de mest anvendte former for adgangskontrol baseret på biometri:
*Tabellen er baseret på Safeguards erfaringer, tests og evalueringer af forskellige metoder.
