Safeguard

Videoovervågning

Videoovervågning er vigtig i forhold til at kunne dokumentere tyverier, hærværk eller andre uønskede episoder. Uanset om der er brug for 1 kamera eller store installationer med mange kameraer, har vi i Safeguard stor erfaring med udvikling og installation af kosteffektive koncepter. Der er mange anvendelsesmuligheder for et godt videoovervågningssystem, for eksempel integration med alarm og adgangskontrol for en mere effektiv opfølgning på uregelmæssigheder. Det er ligeledes muligt at sammenkæde videooptagelser med kassetransaktioner, så uregelmæssige kassetransaktioner let kan efterforskes.

Til ny-installationer anbefaler vi IP-kameraer i kombination med relevant optageudstyr. Det kan være en enkelt netværksbaseret harddiskoptager eller komplekse systemer med nummerpladegenkendelse, ansigtsgenkendelse, avanceret statistik på kunder fordelt på alder, køn og tidspunkt.

Det er også muligt at integrere videoovervågningssystemer med alarm, adgangskontrol eller tågesikring, hvorved en kontrolcentral eller intern vagtfunktion, kan aktivere en tågegenerator ved indbrud eller forsøg på røveri.

Videoovervågning har en god forebyggende effekt på både indbrud, butikstyverier og røverier. Det er vigtigt, at installationen tager udgangspunkt i hvad overvågningen efterfølgende skal bruges til og at kameraer, software og optageudstyr, er korrekt sammensat til det ønskede formål.

Kvaliteten på kameraer er vigtig, men lige så vigtigt er, at den software, der skal sikre, at der optages og reageres på det, der er vigtigt, for eksempel fjernede/efterladte genstande, personer, der ”lusker” rundt eller personer, der går ind ad kundeudgange, er let og intuitiv at bruge – også når du efterfølgende skal bruges optagelserne, for eksempel i forbindelse med politianmeldelse.

Adgangskontrol

Tågesikring

Videoovervågning

Scroll to Top